Den opfattede risiko er kongen

I sidste artikel introducerede jeg to typer risiko – den objektive/faktiske risiko og den opfattede risiko. Derudover mødte du også et par af de underliggende elementer, den opfattede risiko består af.

Har du ikke fået læst del 1, vil jeg anbefale, at du starter der.

I denne artikel vil jeg fokusere på ”hvorfor”.

Hvorfor er det så vigtigt at forholde sig til, at der er to typer risiko– en objektiv og en opfattet?

Overordnet set kan man sige, du skal gøre det for din overlevelse, for dit helbred, og for dine medmenneskers, og for dit markeds skyld.

 

En kort historielektion

Den 17. august 1896 trådte Bridget Driscoll ned fra en kantsten. Bridget var ualmindeligt uheldig.

Hun blev den første fodgænger nogensinde, der døde som følge af et biluheld.

Bridget Driscoll, det første offer for et biluheld.

“Tilskuerne” til uheldet udtalte, at føreren Arthur Edsel kørte med hensynsløs fart – en fart, der mindede om en god hest i gallop (den opfattede risiko).

Hvor hurtigt kørte Hr. Edsel?

4 miles i timen – ca. 6,5km/t (den faktiske risiko).

Retsmedicineren på opgaven, William Percy Morrison, sagde efterfølgende, at han inderligt håbede, at sådan en ulykke aldrig ville ske igen.

Fast forward til nutiden.

 

Tør du sætte dig i en selvkørende bil?

Vil du i løbet af 2019 sætte dig på passagersædet af en selvkørende bil?

Jeg vil gerne bede dig om at prøve ikke at forholde dig til spørgsmålet abstrakt, men så konkret som muligt.

Du kan jo eventuelt prøve at visualisere for dig, hvordan det er at sidde og have fuldt udsyn ud af forruden – med et tomt førersæde ved siden af dig – kørende 130 km/t på motorvejen mellem en stor mængde biler, UDEN at have muligheden for at påvirke bilens kørsel.

Du har formentlig ikke svært ved at forestille dig, at du ville være en smule presset i situationen.

 

Robotter og opfattet risiko

Forskellen i opfattelse mellem naturlig og menneskeskabt risiko optræder ofte i debatten om automation og robotter. Vi kræver en sikkerhedsstandard for de selvkørende biler, som, i det tilfælde at disse standarder blev overført til menneskestyrede biler, ville efterlade vejene fuldstændig tomme.

Det er bare ikke acceptabelt, at en selvkørende bil kan lave en (bogstaveligt 1) fejl, men for en menneskelig bilist… Ja, der har vi intet problem med at sætte os på passagersædet, på trods af, at der sker tusindvis af menneskelige fejl i trafikken dagligt (heldigvis fører de færreste til ulykker).

Dette er ikke et propagandaskriv for selvkørende biler – blot en illustration af, hvordan vores risikoopfattelse ikke er konstitueret af sandsynligheder.

 

Risikoopfattelser handler om din overlevelse

Forskellen mellem objektiv og opfattet risiko har en tendens til at få mange til at træffe dårlige valg. Ikke blot neutrale valg, men valg, der er direkte livsfarlige. Oftest som følge af at forveksle opfattet risiko med objektiv risiko.

Det kunne være, når videnskaben demonstrerer, hvordan tungmetaller i fisk hæmmer den kognitive udvikling, og at dette fører til,  at folk spiser færre fisk.

Vi har alle brug for Omega3 mod de hjerte-/karsygdomme, vi statistisk er i overhængende fare for at få (særligt midaldrende mænd).

Den opfattede risiko beskæftiger sig ikke med detaljer, som f.eks. at videnskaben ”kun” har bevis for, at fostre og meget små spædbørn er i fare for at blive påvirket af tungmetallerne.

Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan den opfattede risiko får os til at handle mod vores egen overlevelse (statistisk set).

Dette stammer i høj grad fra, at opfattet risiko er abens domæne, og denne er udviklet i en helt anden kultur i det 21. århundrede.

 

Risikoopfattelse og dit helbred

Som vi skal undersøge mere i kommende afsnit i denne serie om risikoopfattelse, så er det ikke blot simple matematiske fejlberegninger af risiko, mennesket laver (det ville være en alt for overfladisk diagnose)

At opleve noget som en risiko aktiverer i større eller mindre grad vores fight-or-flight (-or-freeze) adfærdsprogram.

Det vender op og ned på systemer og ikke mindst kemien i vores krop.

F.eks. slår vores hjerte hurtigere (for at blodet kan cirkulere bedre til at matche adfærdsprogrammet). Disse biokemiske reaktioner er designet til at kunne få os ud af farer i naturen – få os væk fra risikoen.

I det 21. århundrede er det sjældent, at vi kan slippe væk fra f.eks. den opfattede terrortrussel. Derfor er den øgede cirkulation af blod i dag oftest formålsløs – men det ved kroppen ikke.

Er der en opfattet risiko, som du har denne kemiske reaktion på, og den er kontinuert over to uger, har det ødelæggende effekter på dit kardiovaskulære system. Det kaldes typisk kronisk stress.

Det er ikke svært at forestille sig, at opfattelse af det 21. århundredes risikobillede, kombineret med vores kemiske reaktionsmønstre, efterlader de fleste af os med en mild grad af kronisk stress i vores hverdag (selv din smartphone er en betydelig bidragsyder til uheldige reaktioner).

 

Dine medmenneskers risikoopfattelse

Eller rettere sagt risikoopfattelsen på samfundsniveau. Hvilket risikobillede skal politik forholde sig til?

Når det i nogle tilfælde er direkte modsætningsforhold mellem opfattet risiko og objektiv risiko, hvilken risiko skal der så udvikles politik for at håndtere?

Et jakkesæts svar vil nok falde dig ind: Den objektive, for den er ”mest rigtig”. Men vi lever i et demokrati, hvor politikeres mandat er at indføre politiker, som vælgerne opfatter som vigtige.

Vendingen industrielt fremstillet kemi får stort set alle mennesker til at reagere med agtpågivenhed – berettiget.

Faktum er dog, at alt består af kemi, inklusiv hele din krop.

Naturmedicin (godt spin) ligger sjovt nok sjældent under de samme regulatoriske krav, som farmaceutisk udviklet medicin. Det siger noget om, at vi som samfund opfatter, at det er vigtigere at have styr på, hvad vi putter i vores krop, hvis det er menneskeskabt, end hvis det er et produkt skabt i naturen.

Et af de grelle eksempler er, Ayurveda urtemedicin som i 1994 i USA blev dokumenteret som havende forhøjede niveauer af arsenik, bly og kviksølv i én ud af fem doser. Og ikke blot en lille smule forhøjet, men i nogle tilfælde op til 10.000 gange så mange tungmetaller, som var tilladt i kemisk fremstillet medicin.

Men Ayurveda urtemedicin blev solgt i en naturbutik, så der var ikke meget offentlig fokus på dette. Forestil dig et kort øjeblik det ramaskrig, der ville være opstået, hvis lignende overskridelser var fundet i kemisk fremstillet medicin.

Helt galt kan det gå, hvis vi vender tilbage til terrorbegrebet og den almindelige offentlige opfattelse af risiko for denne.

 

Cementblokke og risikoopfattelse

Er vi sikre på, at de store cementblokke opsat på f.eks. Strøget i København er et udtryk for den objektive risiko for, at en radikal selvmordsagent skulle få den ide at drive et køretøj ind i en pludseligt opstået menneskemængde ved Storkespringvandet?

Eller kan de være opsat for at håndtere offentlighedens opfattede risiko?

Hvis det sidste er tilfældet, er vi så helt sikre på, at disse ikke medvirker til at øge chancen for den kroniske stress omtalt ovenfor, hos de københavnske borgere, ved konstant at minde dem om (den opfattede) risiko for terror?

 

Dit markeds risikoopfattelse

Slutteligt – og i denne kontekst vigtigst – er det væsentligt, at du forholder dig til, at der findes to typer risiko, en objektiv og en opfattet, for dit marked.

Mange organisationer, som lever af at håndterer slutbrugeres risiko (i mere eller mindre effektiv grad) er kulturelt baseret på en tradition omhandlende den objektive risiko (og beregning af denne).

Lad os vende tilbage til et af de underliggende elementer i den opfattede risiko fra del 1: Forskellen på opfattelse af risiko afhængig af om situationen er enkeltstående events eller kontinuert. Og lad os se på et par eksempler hvor slutbrugerne forholder sig til en helt anden risiko end den objektive.

Har du også plastret dit hjem godt til med brandalarmer?

Det er da fuldt forståeligt, da perspektivet i at blive fanget i en brand er usædvanligt ubehageligt. Og naturligvis skal vi sikre os, når det er så enkelt at gøre.

Hvordan har du det så reelt med truslen for terror?

Ca. en fjerdedel af danskerne frygter at blive offer i et terrorangreb, men i nyere tid er der præcis to danskere, der er omkommet.

To.

Mennesker er som udgangspunkt sociale flokdyr, også når det gælder risiko for gruppen. En løve er farlig for den enkelte, men som samlet flok er det sjældent et problem at tage sig af en løve.

Derfor er vores hjerne over tid blevet kaliberet til at forholde sig til pludseligt enkeltstående risici, som potentielt efterlader gruppen svagere og derved øger risikoen i lang tid efterfølgende.

Den naturlige løbende udskiftning i gruppen er derimod ikke noget, der efterlader gruppen mere risikoudsat – snarere tværtimod.

Derfor nyder kroniske sygdomstilstande ikke noget nær samme opmærksomhed fra vores hjerne (desværre).

På trods af, at der på to dage dør flere danskere af hjerte-karsygdomme,  end der omkommer ved brand på et helt år.

Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt det er svært for slutbrugerne at forholde sig til kontinuerte risici – og se den reelle værdi af at håndtere denne, foreslår jeg, at du snakker med dit pensionsselskab og spørger dem, hvor interesseret kunderne er i deres forsikringer, og hvor stort et værditilbud de oplever dem som værende (vær på vagt overfor jakkesæts svar).

 

I næste del af denne serie, skal vi se lidt på, hvad der egentlig er selve grunden til, at mennesker er så meget bedre til den intuitive opfattede risiko end den objektive.

Indtil da stay safe out there.

Profilbilleder_0001_Simon-06

Simon er med-stifter i /KL.7, og den førende ekspert i Danmark om brug af adfærdsdesign i den finansielle sektor. Med speciale i hvordan kunder opfatter finansprodukter, har Simon stået for design af brugergrænseflader, kommunikation og nye produkter de sidste syv år. Mest prominent som en af hoveddesignerne bag hele Alka’s digitale univers.

Simon Bentholm

Partner / Finans & Digital Produktudvikling