Hvis du arbejder på et kontor er der stor sandsynlighed for, at din rigtige chef ikke befinder sig i hjørnekontoret men i virkeligheden ligger lige ved siden af dig (hvis du læser det her på en computerskærm). Det er din smartphone – og du vil højst sandsynligt ikke engang færdiggøre denne artikel uden at tjekke den mindst én gang.

Alligevel er de fleste enige om, at afbrydelser under arbejde er irriterende. Vi lever og arbejder ofte i en tilstand af delvis opmærksomhed og langsomt begynder vi at kunne se effekterne af det. Som Andrew Sullivan skriver det:

”We all understand the joys of our always-wired world—the connections, the validations, the laughs…the info…but we are only beginning to get our minds around the costs, if we are even prepared to accept that there are costs.”

Hvilke omkostninger er det, Sullivan omtaler? Det kan du blive klogere på ved at læse videre. Men inden da vil jeg bede dig om at svare på følgende tre spørgsmål – svarene vender jeg tilbage til senere.

• Hvor mange gange tror du, at du klikker eller swiper på din smartphone i løbet af en hverdag?
• Hvor lang tid tager det dig at vende fuldt fokuseret tilbage til en opgave, efter du er blevet afbrudt?
• Hvor glad er du, når du bruger de apps, du bruger mest?

“Tager du ikke lige det opkald inde ved siden af?!”

Siden telefonens  afsked med ledningen har kontorarbejdere været ofre for frustrationen over at skulle lytte til kollegaernes telefonsamtaler. Forklaringen på denne frustration er at finde i teorien, ’Predictive Coding’ – teorien siger, at menneskehjernen er en slags forudsigelsesmaskine, der konstant forsøger at finde ud af, hvad der sker som det næste. Overhører man kollegaens samtale, vil hjernen hele tiden forsøge at forstå, hvad personen i den anden ende af røret svarer eller siger. Forskere på området har fundet ud af, at det er langt mere forstyrrende at lytte til en ”halv dialog”, end det er at lytte til en almindelig samtale mellem to parter.

Således konkluderer forskere paradoksalt, at manglen på støj, altså den anden halvdel af samtalen, forstyrrer mere end at overhøre to kollegaer have en hel samtale.

Siden smartphonens indtog er det kun blevet sværere at undgå de halve dialoger. Men det er kun begyndelsen. Telefonen frigjorde sig fra ledningen og allierede sig i stedet med en kraftig processor. Det affødte en hel industri, hvis primære formål er kapre så meget af vores opmærksomhed som muligt.

Tusinde af eksperter vs. Dig

I The Attention Economy, fortæller Thomas Davenport og John Beck at: ”In today’s information flooded world the scarcest resource is people’s attention… [U]nless companies learn to capture, manage and keep it, they’ll fall behind.”

Kig på din smartphone. Hvis du læser denne artikel på en computer ligger din telefon højst sandsynligt lige foran dig eller gemt væk i din lomme. Lad være med at låse den op. Kig blot på den. Hvad ser du?

Hvad du burde se er en lille rektangulær metal-kasse med en glasskærm, indeholdende komponenter som et batteri, en kameralinse og et avanceret, elektrisk kredsløb. Men det er formentlig ikke det, du faktisk ser, når du kigger på den til dagligt.

Teorien om affordances stammer fra perceptionspsykologien og betegner den måde vi bearbejder visuel information. Når vi prøver at forstå et objekt vil vi dels forsøge at forstå dets form, størrelse og farve, og dels forsøge at forstå, hvordan objektet kan benyttes. Hvad din telefon tilbyder af affordances er derfor nyheder du ikke vil gå glip af, beskeder fra venner og familie, eller mails fra din chef.

Kort fortalt, er affordances de muligheder, telefonen tilbyder dig. Jo mere din telefon kan, jo flere affordances oplever du. Derfor er blot tilstedeværelsen af telefonen i dit synsfelt en glimrende kilde til afbrydelser.

Behold telefonen i lommen

Adrian Ward og hans kollegaer fra University of Chicago inddelte tilfældigt 520 smartphone-brugere i tre grupper. Den første gruppe blev bedt om at efterlade deres ejendele i en lobby – undtaget deres smartphone, der blev lagt med skærmen nedad i testlokalet – ”til brug senere i studiet”. Den anden gruppe medbragte alle deres ejendele og blev bedt om at beholde deres smartphone, hvor de fandt det mest naturligt (52.3 procent beholdt den i lommen mens 47.7 procent beholdt den i tasken). Den tredje gruppe efterlod alle ejendele i lobbyen udenfor testlokalet.

Derefter blev deltagerne bedt om at gennemføre en række tests for at måle deres arbejdshukommelse og flydende intelligens (såsom IQ). Resultaterne afslørede, at den første gruppe, hvis smartphones lå med skærmen nedad, klarede det markant værre end de andre grupper – i begge typer af tests.

Forskerne spurgte også deltagerne om deres egen oplevelse af testen med et spørgeskema. Interessant, men også forventeligt nok, afviste langt størstedelen af deltagerne (75,9 procent), at placeringen af deres smartphone havde haft indflydelse på deres præstation. Deltagerne var altså alt for optimistiske i forhold til deres egen adfærd. Det er meget klassisk inden for adfærdsvidenskaben.

Studiet viser altså, at du potentielt nedsætter din IQ, hvis din smartphone ligger inden for dit synsfelt (jep, den er god nok). Og det er helt uden, du lægger mærke til det. Hvad er så omkostningerne, når først du løfter telefonen foran dig for at tjekke noget?

Afbrydelsernes pris

Ifølge Gloria Mark, en forsker indenfor digitale afbrydelser ved University of California, tager det 23 minutter og 15 sekunder fuldt at genvinde fokus på en opgave efter at være blevet afbrudt, afhængig af opgavens kompleksitet.

Altså er de 30 sekunder, du vælger at bruge på at tjekke en Facebook-notifikation, ikke begrænset til de 30 sekunders afbrydelse. I virkeligheden er den skyld i over 20 minutters distraheret tænkning.

Men der er selvfølgelig ikke nogen, der kun tjekker deres telefon en enkelt gang i 30 sekunder. Den gennemsnitlige smartphone-bruger klikker og swiper ca. 2617 gange (145 minutter) om dagen. Med aktive brugere kan tallet ryge helt op på 5427 gange (225 minutter) om dagen. Som James Williams, en tidligere Google ansat, noterer det:

“If you get distracted by the same thing in the same way every day, it adds up to a distracted week, distracted months.”

 

Derudover har forskning vist, at yngre voksne skifter mellem opgaver 27 gange i timen, eller en gang hver andet minut. Ældre voksne skifter opgave 17 gange i timen – eller en gang hver tredje eller fjerde minut.

Nu tænker du måske, ”Fint, men hvad hvis jeg nyder den tid jeg bruger på telefonen?”. Forskningen fortæller en anden historie. James Williams undersøgte sammen med Tristan Harris, endnu en tidligere Google ansat, 200.000 iPhone-brugeres brug af apps. Den overordnede konklusion fra studiet, med relevans for diskussionen her, er, at jo mere tid vi bruger på en app, jo mindre glade er vi for at bruge den.

Opmærksomhedshygiejne

Håndteringen af afbrydelser og opmærksomhed er ikke kun et spørgsmål om produktivitet. Hvis man sænker antallet af afbrydelser i sin sædvanlige arbejdsrutine, vil oplever man mindre stress og et større fokus på mere krævende opgaver.

Heldigvis giver den viden om adfærd, som designere brugere til at fange din opmærksomhed, også mulighed for at skabe arbejdsrum, der minimerer antallet af afbrydelser.

Så hvordan skaber man god opmærksomhedshygiejne? Som adfærdsdesignere har vi følgende fire anbefalinger:

• Reservér en del af kontorpladsen til tale- og telefonfrie zoner
• Undgå at placere din telefon på bordet foran dig
• Konfrontér din egen optimisme og giv din smartphone et eftersyn (fx Quality Time til Android og Moment til iOS). Hvis det virker uoverskueligt kan du skære ned på antallet af affordances ved at afinstallere apps du ikke bruger – og derved gøre din smartphone ”dummere”
• Gør skærmen på din smartphone “greyscale” (ja, en grå/sort/hvid skærm er enormt kedelig at kigge på)
• Installér en app eller et program, der aktivt blokerer bestemte apps eller websites i bestemte tidsperioder (fx Freedom)

Det er bare et par af de mange måder, du kan genvinde kontrollen over din opmærksomhed og begrænse afbrydelserne.

Konstante afbrydelser giver god mening

Tænk igen på de tre spørgsmål jeg stillede dig i starten af artiklen. Var de svære at svare på? Og hvor mange gange har du tjekket din telefon siden du begyndte at læse?

Fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv giver det god mening, at vi ikke ved, hvor ofte eller hvor længe vi forbliver distraherede. Vi er ikke i fuld kontrol over vores egen opmærksomhed – det meste af tiden er vi ikke engang opmærksomme på, at vi ikke er i kontrol.

Vil du gerne undersøge, om I har et opmærksomhedsproblem på din arbejdsplads? Se vores case om bedre koncentration på arbejdet.

(Denne artikel blev første gang udgivet den 1. januar 2018 i Behavioral Scientist)