Sandheden om, hvorfor folk ikke læser det, du skriver. Og tre råd, der løser det.

Hvor lang tid bruger du egentlig på at læse det, der står i netartiklen? Eller i avisen? Eller på flyeren for din lokale folketingskandidat?

“Hvad med dig selv?!”

Godt spørgsmål. Ahem. Ja, jeg vil jo helst ikke være ved det, men altså … Okay! Jeg bruger meget, meget få sekunder.

Men sandheden er, at det gør du heller ikke.

Du læser kun en brøkdel af, hvad du tror

Faktisk læser ingen af os mere end en brøkdel af det, der står nogen steder. Og især ikke på digitale medier.

Mange af os tror, at vores brugere sidder godt tilrette foran skærmen med en plaid, en kop Earl Grey, al tid i verden og læser fra A til Å, når de besøger vores hjemmesider eller læser vores blogindlæg.

Men i virkeligheden bruger folk cirka den tid, det tager at registrere et vejskilt på Køge Bugt Motorvejen i myldretid.

Med dén mængde opmærksomhed er det uhyre vigtigt, at du forstår, hvordan den udnyttes bedst muligt, mens du har den. Derfor får du i dette indlæg tre konkrete råd til, hvordan du udnytter brugerens sparsomme opmærksomhed bedst muligt.

Men først til tre grumme sandheder om din og min og vores brugeres opmærksomhed. Det er ikke rar læsning, men tro mig: Når vi kommer til løsningen, bliver det simpelt. Ikke nemt. Men simpelt.

SANDHED NR. 1: Vi læser slet ikke

I hvert fald ikke med det samme. Først og fremmest skanner vi. Du har måske sprunget over alt det ovenstående i indlægget og gået direkte ned til afsnittet her. Det gjorde du ved at skanne dig frem til én (måske) fængende underrubrikker, som i større eller mindre grad matchede, hvad du ledte efter.

Vi skanner indholdet af to primære årsager:

  1. Når vi besøger en hjemmeside, har vi altid et mål for øje. Det er meget sjældent sporadisk tidsfordriv. Derfor bliver alt indhold ikke læst med samme interesse. Noget prioriteres højere, andet prioriteres lavere – og meget registreres overhovedet ikke.
  2. Vi er gode til det. Vi skanner overalt og hele tiden – ikke kun på digitale medier. Det er fuldstændig samme teknik vi anvender i aviser, blade og foldere. Og derfor er det en enormt veludviklet evne.

 

SANDHED NR. 2: Vi GÅR efter det første. ikke det bedste.

Ikke bevidst. Men fordi vi ikke nærlæser indholdet fra A til Å, klikker vi som regel lynhurtigt på den første knap, der matcher, hvad vi søger efter. Også selvom det ikke nødvendigvis er det bedste valg.

Denne måde at lede efter indhold på kaldes også for satisficing – altså, det at vælge den første interessante mulighed og ikke nødvendigvis den bedste.

Det gør vi, dels fordi vi ikke er opsatte på at bruge tid på at afveje fordele og ulemper ved ét valg overfor et andet. Derudover er der heldigvis oftest ingen skade i at klikke forkert. På nettet er vi ikke ved at redde børn ud af et brændende hus eller i færd med at nødlande et passagerfly.

Det har sjældent nogen betydning, om man vælger forkert i første omgang. Og så alligevel.

SANDHED nr. 3: Vi ved ikke, hvordan noget fungerer

Om det er digitale services, opvaskemaskiner eller toiletter, er vi som mennesker overraskende uvidende om, hvordan ting rent faktisk fungerer. Men det er egentlig ret ubetydeligt, hvis den brugergrænseflade, der står mellem brugeren og teknologien, klarer ærterne.

Tag eksempelvis noget så banalt som dit toilet. Har du nogensinde tænkt over, hvordan det fungerer? Ved du f.eks., hvordan vandet på et tidspunkt flyder opad i kummen? Nej, vel? Og det er også lige meget, for du kan jo bare trykke på en knap, og – vupti! – så er problemet løst (på adfærdssprog kaldes det også the Illusion of Explanatory Depth).

Det samme gælder din Web browser. En Web browser er en applikation, der bruges til at tilgå information på nettet. Men spørger du familie, venner eller kollegaer, hvad en ”Web browser” er, vil du formentlig få en håndfuld forskellige svar. ”Det der søgefelt oppe i toppen”, ”Den der man bruger til at gå på nettet” eller ”Er det ikke bare Google?”.

Tjoorh, njaaarh. Men de formår alle at bruge en Web browser til perfektion.

Hvordan kan det være?

Først og fremmest er det (tydeligvis) ligegyldigt for os at vide præcis, hvordan ting fungerer. Så længe vi evner at bruge dem. For det andet er vi oftest tilfredse med en løsning, så længe den virker – uanset hvor godt den virker. Det forklarer også, hvorfor mange stadig klikker sig ind på www.google.dk, når de skal foretage en søgning på nettet – i stedet for bare at bruge søgefeltet i browservinduet. Det var sådan vi lærte at søge engang, så hvorfor bruge tid på at undersøge mere effektive løsninger?

Puha, det var en lang og dystopisk smøre om, hvorfor ingen gider læse dit indhold.

Men jeg lovede dig jo også at løse problemet.

SÅ HVORDAN får jeg folk til at læse det jeg skriver?

Heldigvis kan du bruge de tre indsigter til din fordel. Faktisk er de fuldstændig afgørende at have i tankerne, når du designer en brugergrænseflade eller enhver form for skriftlig kommunikation.

For hvis brugeren giver dit design ligeså meget opmærksomhed som et vejskilt, så sørg for at designe et mega fedt vejskilt!

Den rette måde at gøre det på vil variere med mediet, men lad os tage de absolut mest grundlæggende ting at være opmærksom på.

1. Farve og kontrast:
Giv kun de vigtigste elementer den laksefarvede skjorte på

Hvorfor tager vi aldrig den laksefarvede skjorte på, på arbejde? Fordi det tiltrækker… opmærksomhed. Pludselig står man i kontrast til kollegaernes grå cardigans og jordfarvede lærredsbukser. Nej, vi gemmer den laksefarvede sag til helt specielle arrangementer.

På samme måde bør du kun iklæde de vigtigste elementer på siden den laksefarvede skjorte. Oftest er det få handlinger, vi gerne vil have brugeren til at udføre på en side.

Det kan være at skrive sig op til et nyhedsbrev, klikke sig ind på kontaktsiden eller dele en kampagne. Det er for så vidt lige meget. For det er hér og ikke andre steder, du skal placere din kontrastfarve. Her er et eksempel på god brug af kontrastfarve:

 

Farvepaletten er godt nok lidt søvndyssende. Men du ser lige med det samme, hvor du skal klikke.

2. Konventioner: Lad gearskiftet sidde, hvor det plejer

En af de bedste måder at få et forspring på i design, er at følge konventioner – allerede udbredte måder at designe ting på (jeg taler tit om konventioner, fx også her).

Men alt for ofte ser man hjemmesider, der går stik imod dem, når det gælder digitale touchpoints. Og det er slet ikke så mærkeligt. Designeren bliver jo betalt for at finde på kreative løsninger, der skiller sig ud fra mængden. Du læser sjældent et stillingsopslag med bulletpoints a la:

Vi søger en designer, der:

  • Tænker inden for boksen
  • Følger konventionerne
  • Lader kreativiteten blive derhjemme

 

Men sådan burde det måske se ud. For hver gang, vi genopfinder hjulet og erstatter et konventionelt design med noget mere kreativt, bør vi spørge os selv: Er det kreative design mere værd end den lethed, konventionen giver brugeren? Læs eksempelvis her, hvordan et lidt for kreativt re-design forværrede brugeroplevelsen markant.

Forestil dig, at gearskiftet på din cykel pludselig sidder under sadlen. Kreativt? Ja. Brugervenligt? Nej.

Gem de kreative idéer indtil du er sikker på, at de fungerer.

3. White space: Husk at holde pauser

Jazz-trompetisten Miles Davis sagde engang: ”The space between the notes are just as important as the notes”. Samme regel gælder for dit indhold.

Pladsen mellem elementerne er mindst ligeså vigtig som indholdet selv – på digitale platforme kaldes den plads oftest for white space. Og white space er kongen af visuel inddeling.

Tænk på den sidste flyer, du fik stukket i hånden. Var der sørget for godt med plads mellem elementerne? Nej. Orkede du at læse den? Nej.

Her er et bedre eksempel med masser af plads mellem elementerne:

Indholdet er skåret ind til benet. Og det er helt perfekt.

”Men hvad nu, hvis vi har en helt masse vigtige budskaber?”.

Jo, jo. Men sandheden er, at ikke alle budskaber er lige vigtige. I bedste fald halvt så mange som du tror. Det vigtigste indhold drukner i støjen fra de ubetydelige pointer, hvis modtageren overvældes af information.

Simpelt. Men Ikke nemt.

Det virker simpelt. Meget simpelt. Og det er det egentlig også. Men min erfaring er, at rådene her er svære at anvende i praksis. Fjenden er som regel for meget indhold og lidt for mange gode idéer. Start med at få det af vejen, og du er godt afsted.

Husk derfor:

  • Brug dine farver bevidst: Gem den laksefarvede til de særlige elementer
  • Følg konventionerne: Lad gearskiftet sidde, hvor det plejer
  • Gør som Miles Davis: Husk pauserne
Casper-Bæk

Casper er kandidatstuderende ved IT-Universitetet på uddannelsen Digital Design & Kommunikation. Han har før arbejdet i Coop's produktudviklingsafdeling som UX Designer. I /KL.7 assisterer han med sin digitale profil på projekter med både research, konceptudvikling, design og kommunikation.

Casper Bæk

Junior Adfærdsdesigner