Et dårligt indeklima har én ting til fælles med de globale klimaforandringer, vi står over for. Og det er noget, de deler med mange andre moderne problemstillinger: De er så abstrakte, at vores hjerner har svært ved at forstå dem. Cliffhanger …

Kender du det, når du får lov til at lave noget virkelig spændende? Når du får tid til at nørde med en vigtig problemstilling, designe løsninger og teste dem ude i virkeligheden? For os i /KL.7 er dét det fedeste i verden.

Over de næste uger vil jeg fortælle dig om et stort kontrolleret eksperiment, vi er så heldige at lave i samarbejde med Realdania.

Realdania har sat sig for at finde ud af, om danske børn sover i usund luft derhjemme, og hvad familien selv kan gøre ved det i en travl hverdag. Vi har udviklet og testet fire forskellige adfærdsdesign-løsninger i over et år.

Resultaterne er lige tikket ind. Og jeg glæder mig til at dele dem med dig!

Men jeg håber, du kan vente lidt endnu. De konkrete værktøjer og resultater deler jeg med dig over de næste uger.

I dag tager jeg dig med på en spændende rejse ind i din hjerne. Det bliver vildt og lidt skræmmende.

Vores fire indeklima-løsninger trækker nemlig på én af de vildeste teorier i adfærdsvidenskaben. En teori, som ikke bare forklarer dårligt indeklima, men også vores komplicerede forhold til globale klimaforandringer, it-kriminalitet, pensionsopsparing … og Donald Trumps hår.

Teorien om ‘Middle World’, og hvordan den styrer din adfærd

Vi tilbringer 90 procent af vores liv indendørs. Siden 1970’erne har vores boliger været meget tætte og velisolerede. Det er godt for varmeregningen og miljøet. Men det betyder også, at indeklimaet bl.a. bliver fyldt med skadeligt CO2 fra vores udåndingsluft.

Hvis vi ikke sørger for at skifte luften tilstrækkeligt ud, bliver vi trætte, uoplagte og får hovedpine. Det hæmmer skoleelevers indlæringsevne og kontorfolks jobpræstationer.

Alligevel glemmer vi at lufte ud, før det er for sent.

Vores indledende undersøgelse i forbindelse med Realdanias problemstilling viste, at indeklimaproblemet er meget udbredt:

– 7 ud af 10 danske børnefamilier har for højt CO2-niveau på børneværelset.

Hvorfor? Ved vi for lidt om indeklima, eller gider vi bare ikke gøre noget ved det?

Nej.

Teorien om ‘Middle World’ har et mere interessant svar: Vi kan ikke forholde os til dårligt indeklima. Vores hjerne er slet ikke gearet til at opfatte det. Heldigvis kan vi hjælpe hjernen på vej med adfærdsdesign. Men mere om det lidt senere.

Hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett forklarer ‘Middle World’ sådan her:

“Du ser ikke den virkelige verden. Du ser din hjernes bedste bud på, hvad der sker.”

Det er faktisk det, hele indlægget handler om. Og det starter med …

dig.

 

Din opmærksomhed er begrænset

Kig dig omkring. Hvad ser du?

Hvis du sidder indenfor i et storrumskontor ligesom mig, ser du computerskærme, billeder på væggen og en kop kaffe på bordet. Måske følger du med i to kollegers samtale, hører bilerne suse forbi udenfor og mærker brisen fra et åbent vindue.

Du har det hele på nethinden som en panorama-video i 3D og fuld HD-opløsning.

Men …

Det er snyd og humbug. Du lægger ikke mærke til alting. Slet ikke. Så snart din indre abe kigger på én ting, forsvinder alt andet for dig.

Tror du ikke på mig? Så prøv selv at teste din opmærksomhed. Det tager kun 1 minut:

 

Så du den moonwalkende bjørn?

Nej? Helt i orden. Jeg så den heller ikke – og det er der en naturlig forklaring på.

Tænk tilbage på aben og jakkesættet.

Hvert sekund bliver din hjerne bombarderet med tonsvis af sansedata. Aben reagerer lynhurtigt, og jakkesættet halser desperat efter for at få det hele til at give mening. De arbejder hårdt og effektivt. Men de får ikke det hele med. Langt fra.

Du kan kun fokusere på

én

ting

ad

gangen. Punktum.

 

Barrierer for et sundt indeklima

Det giver (mindst) to barrierer for at holde et sundt indeklima:

1. Det skal klemmes ind i en travl og hektisk hverdag, hvor vi skal holde styr på 1000 andre ting end at lufte ud.

2. Der er ni gode råd til at holde et sundt indeklima. Det er for mange.

Vi lavede engang en undersøgelse, der viste, at sundhedsfagligt personale kan huske 4,6 af de 10 kostråd i gennemsnit. Og de arbejder med de her råd i deres daglige arbejde!

Men der er en barriere mere. For ikke nok med, at din opmærksomhed er begrænset. Det er dine sanser også. Og det gør det næsten umuligt for dig at forholde dig til luftkvaliteten indenfor.

Din hjerne er slet ikke gearet til at opfatte, når der er for meget CO2 i luften – og derfor har du ingen chance for at vide, hvornår du har luftet nok ud derhjemme.

Det skyldes grundlæggende, at “du hallucinerer, hele tiden”.

 

Din hjerne gætter på livet løs

Nu bliver det lidt funky. Så for at forklare det, vil jeg tage dig et smut med på kunstmuseum. Bare rolig, jeg giver billetten. Det første billede, vi ser, er det her:

Hvad i alverden forestiller det? Jeg aner det ikke, og du har måske også (med mindre du har det sorte bælte i Rorschach test) liiidt svært ved få noget sammenhængende ud af det.

Vi går videre til billede nummer to. Et fotografi af en bi. Hmm… Vi stiller os lidt på afstand af de to billeder, og SÅ går der et lys op for os. Selvfølgelig! Hvorfor ser vi det først nu!?

Men selvom det føles sådan, så er der ikke nogen bi på det første billede. Vores øjne ser stadig på det samme hvide lærred med de samme tilfældige sorte klatter på.

Hvad sker der? Lisa Feldman Barrett (hjerneforskeren fra før) forklarer:

”Din hjernes synscenter tegner linjer, der ikke findes, for at få billedet til at hænge sammen med noget, du genkender fra hukommelsen. Du hallucinerer. Og du gør det hele tiden.”

Ude i virkeligheden, dvs. uden for din hjerne, er der ingen lugte, ingen former og farver, ingen smage. Vi tror, at de er derude. Men det er lige omvendt. De er derinde… What? Hæng på, det hele giver mening lige om lidt.

Vi ser slet ikke verden. Men hvad gør vi så? Vi gætter vel ikke bare?

Jo, det gør vi faktisk.

Inde i kraniets mørke hule modtager hjernen sanseindtryk fra resten af kroppen. Herfra bruger den så dine erfaringer til at forudsige, hvad der sker lige om lidt.

Heldigvis er hjernen ret god til at gætte. Selvom aben og jakkesættet bedst kan lide at please os med lige præcis dén udgave af virkeligheden, vi allerhelst vil se, så får de os for det meste sikkert hjem igen.

Der er bare ét problem…

Vores sanser dækker kun et lille udsnit af alt det, som er derude. Det ekstremt små og det fantastisk store er uden for vores fatteevne. Evolutionsbiologen Richard Dawkins kalder vores lille udsnit af verden for ‘Middle World’:

 

Vi er helt lost uden for ‘Middle World’

Nogle ting er så…

– små (f.eks. CO2)

– store (f.eks. Rusland)

– hurtige (f.eks. elektrisk strøm)

– langsomme (f.eks. klimaforandringer)

– langt væk (f.eks. dig selv som 100-årig)

– totalt anderledes (f.eks. Donald Trumps hår)

… at vi ikke kan forholde os til dem. Uanset hvor hårdt vi prøver.

Hvorfor? Fordi vores forfædre overlevede fint uden. Sabeltigeren og den rivaliserende stamme kunne slå os ihjel lige-nu-og-her på savannen. Det kan bittesmå CO2-molekyler på børneværelset og ekstremt langsomme klimaforandringer trods alt ikke.

Derfor består vores ‘Middle World’ 99,9 pct. af lige-nu-og-her. Vi tænker bedst i nutid, og vi bekymrer os sjældent om andet end det, vi kan se lige foran vores egen næse.

Det var rigtig smart for 10.000 år siden. Men i dag skaber det problemer for os.

 

Løsning: Klem klimaet ind i ‘Middle World’

Vi er pænt ligeglade med alt det, der ikke skriger på vores opmærksomhed lige-nu-og-her.

Luftkvaliteten på børneværelset og globale klimaforandringer er virkelig svære at forholde sig til, fordi de er uden for vores ‘Middle World’.

Mange andre af vores moderne problemer ligger også uden for ‘Middle World’:

– Allergimedicin er svært at få folk til fortsætte med, da det giver negative bivirkninger lige-nu-og-her – og hvis den positive virkning overhovedet kommer, sker det først flere måneder senere.

– Vi bekymrer os ikke for it-kriminalitet, indtil vi selv bliver ramt. Den digitale verden foregår inde bag en todimensionel skærm, hvor alting føles som et spil.

– Vi betaler for lidt og for sent ind til pensionen, fordi det koster penge lige-nu-og-her, som vi først ser igen om uendeligt lang tid.

I /KL.7 løser vi komplekse adfærdsproblemer. Ofte består løsningen primært i at flytte abstrakte og uvedkommende ting ind i målgruppens ‘Middle World’.

 

Sådan hjalp vi danskerne med at lufte ud på børneværelset

I indeklima-projektet med Realdania har vi testet fire løsninger, som på hver sin måde skærer ned i antallet af gode råd, tilpasser udluftningen til den travle hverdag og klemmer indeklimaet ind i ‘Middle World’.

De fire løsninger består blandt andet i at:

1. bruge særlige metaforer i informationsmaterialet

2. hjælpe med at skabe nye vaner

3. oversætte CO2-niveauet til et direkte sanseindtryk

4. give forståelig feedback på udluftning fra uge til uge

Vi læses ved om et par uger, når jeg løfter sløret for, hvad vi gjorde, og hvordan det gik med Realdanias og vores store kontrollerede indeklima-eksperiment. Glæd dig!