Kan du huske Google Wave?

Nej?

Godt, for det er der heller ikke ret mange andre, der kan.

Google Wave var et innovativt og mega ambitiøst projekt. Google-medarbejderne bag ville skabe en kommunikationsplatform, som samlede mail, sms, billeddeling, blogs, opslagsværker og dokumentdeling. Alting!

Men det fejlede. Big time.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i årsagerne til, at Wave gik i vasken. Men jeg vil stille dig et vigtigt spørgsmål:

Hvad tror du, Google-ledelsen gjorde ved folkene bag Wave?

Fyrede dem? Gav dem en reprimande?

Nej.

De fik en stor bonus.

I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvorfor det var en virkelig god idé.

Mange af os, både som enkeltpersoner og som organisationer, ønsker at være kreative og innovative. Men når vi endelig skal beslutte os for, om en ny idé skal implementeres, ender vi ofte med at gøre som vi plejer.

Det handler om at undgå The Bias Against Creativity.

The Bias Against Creativity

Forskning viser, at selv når vi udtrykkeligt stræber efter at være kreative i vores personlige eller organisatoriske mål og værdier, har vi alligevel tendens til at frygte og forkaste nye og originale idéer, når de endelig skal implementeres i det daglige arbejde.

I stedet følger vi vores rutiner.

Fænomenet giver mening, hvis vi ser på den måde, vores hjerne er indrettet på.

Nye kreative idéer er fyldt med risiko

Af natur er mennesker meget risikofyldte, og når der er motivation til at reducere usikkerhed, bliver The Bias Against Creativity aktiveret (læs mere om menneskers risikoadfærd i vores tidligere indlæg).

En ny idé kan skabe ny værdi. Men …

Den udgør også en risiko, som udfordrer vores status quo og dermed vores nuværende måde at handle og tænke på.

Når der opstår en ny idé, kender vi ofte ikke dens langsigtede konsekvenser. Det betyder, at der opstår en følelse af usikkerhed, fordi vi bliver skubbet ud af vores psykologiske komfortzone.

Jo mere ukonventionel og risikofyldt en ny idé er, desto større usikkerhed opstår der om, hvorvidt idéen er anvendelig, brugbar og fejlfri. Usikkerheden og den opfattede risiko medfører altså, at vi fortsætter med at gøre som sædvanligt i stedet for at føre de nye idéer ud i livet.

På den måde går mange af dine værdifulde idéer går tabt. Også selvom de kunne have bidraget til effektiv og værdiskabende innovation i dit liv og i din organisation.

Usikkerhed kan også skabe kreativitet 

Den opfattede risiko er dog ikke nødvendigvis en hindring for at udfolde vores kreativitet på arbejdspladsen. Følelsen af usikkerhed kan nemlig også øge vores kreative evner. Den motiverer os nemlig til at opsøge og skabe nye, originale idéer.

Vi har altså at gøre med et vaskeægte paradoks.

Usikkerheden stimulerer os til at søge efter nye idéer. Men frygten for usikkerhed gør os samtidig mindre i stand til at anerkende kreative idéer, når de skal implementeres.

For dig som leder har det en afgørende betydning:

Hvis du ønsker en innovativ og forandringsvillig kultur, skal medarbejdere opfordres til at udforske, eksperimentere og endda fejle.

Framing har betydning for din villighed

Hvordan kreativitet og innovation italesættes i dagligdagen har en stor betydning for organisationer såvel som enkeltpersoners udfoldelse af kreativitet.

En undersøgelse af psykologen Jennifer Mueller viser, at:

• Når vi bliver bedt om at finde den bedste og mest passende løsning på et problem, bliver vi fanget af The Bias Against Creativity.  Det skyldes, at der opstår usikkerhed om, hvorvidt ens ide er værdifuld nok. Vi tør simpelthen ikke tage chancen med en ny idé, fordi dens praktiske konsekvenser er ukendte.
• Hvis man altid vælger de uoriginale idéer eller den vante arbejdsgang og smider det originale og nye i papirkurven, ødelægger det motivationen hos de personer, som udviser kreativitet.

For at understøtte og imødekomme medarbejderes kreativitet og evne til at skabe innovative løsninger, skal organisationer fokusere på, hvordan de kan opdage og acceptere kreativitet.

Det kan gøres på flere måder.

Udvid forståelsen af begrebet kreativitet

Kreativitet betragtes i dag nærmest som en dyd – vi fejrer og anerkender de store enere i historien og deres arbejde. Tænk fx på Picasso og Steve Jobs. Ja, hvis marketingsafdelingen i din organisation rammer en kommunikationskampagne ‘lige i r**en’, hylder vi det også som et eksempel på værdifuld kreativitet.

Men kreativitet handler ikke kun om at lave et kunst og kommunikation, at male, tegne eller synge. Og det hører ikke alene hjemme i en marketingsafdeling. Den kreative idé er et resultat af kompleks problemløsning.

Lad mig give dig en definition:

Kreativitet består grundlæggende af tre komponenter: Ekspertise, kreativ tænkning og motivation.

1. Ekspertise

Kreativitet afhænger din viden inden for et domæne – det kan fx være din viden inden for jura, økonomi eller marketing. Jo højere ekspertise du har, desto flere associative ressourcer har du at trække på.

2. Kreativ tænkning

Kreativitet består i, du danner og kombinerer to eller flere associationer, der er lagret i din hukommelse på en ny, brugbar og værdifuld måde.

Jo længere associationerne er fra hinanden, desto mere innovativ bliver processen og løsningen. Kreativitet kan derfor sagtens bestå i helt almindelige hverdagsopgaver som fx at finde på en ny rute til arbejdet eller tilpasse en madopskrift til et alternativt udvalg af ingredienser.

3. Motivation

Det er egentlig ret ligetil: Vi bliver bare mere kreative, når vi arbejder med noget, der interesserer os. Når vi derudover bliver anerkendt for vores indsats og udfordret i arbejdet, øger det motivationen endnu mere. Og det giver øget kreativitet.

Gør som Google: Giv plads til innovation i din virksomhed

Organisationer og ledere kan selv skrue på alle tre komponenter for kreativitet. Det er fx muligt at øge

• graden af organisatorisk støtte,
• tildelte ressourcer og
• anerkendelse

Det er denne proces, som kan føre til succesfuld implementering af dine kreative idéer. Det er dét, som er ægte innovation.

Og det var netop, hvad Google-ledelsen gjorde helt rigtigt i håndteringen af det kuldsejlede Wave-projekt:

Google Wave gik galt, og derfor ville de fleste almindelige ledere i erhvervslivet være tilbøjelige til at straffe medarbejderne bag.

Men med den store bonus til fejlskuddets ophavsmænd viser Google, at de som organisation ønsker at opfordre deres medarbejdere til at tage kalkulerede risici. De vil som organisationen belønne medarbejderne for selve den kreative og innovative proces. Ikke kun for tilfredsstillende resultater.

Og dét er et skoleeksempel på, hvordan man undgår The Bias Against Creativity.

Vil du høre mere om, hvordan du kan skabe øget kreativitet og innovation på din arbejdsplads? Så tag fat i os.

Læs mere::

Amabile, M. T (1998). How To Kill Creativity. Harvard Business Review.  

Hennessey, B. A. & Amabile, M. T. (2010). Creativity. The Annual Review of Psychology

Mueller, S. J et. al. (2012). The Bias Against Creativity: Why People Desire but Reject Creative Ideas. SAGE Publications Inc.  

http://thepsychreport.com/society/the-bias-against-creativity/