Hvad kan et dansk lægehus lære af amerikanerne?

Influenzasæsonen er over os, men de danske lægehuse har meget at lære om menneskers adfærd, hvis de vil få flere af de særligt udsatte til at vaccinere sig.

Antallet af influenzavaccinerede stiger i Danmark – dog halter Danmark efter de internationale målsætninger for influenzavaccination:

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at minimum 75 procent af borgere over 65 år bliver vaccineret, og der er vi ikke nået til i Danmark endnu. Sidste år valgte 47 procent over 65 år at lade sig vaccinere mod influenza.” (Sundhedsstyrelsen, 2017).

 

Kan man være for træt til at blive vaccineret?

I USA er man også udfordret af lave vaccinationsrater – de ligger på omkring 40%. I et spritnyt studie med 96,000 patienter fra University of Pennsylvania satte et hold forskere sig derfor for at undersøge, hvad man kunne gøre ved dem.

Forskerne undersøgte indledningsvist, hvornår på dagen patienter bliver vaccineret. Her fandt de, at vaccinationsraten* i lægeklinikker er betydeligt højere om morgenen (44%) end om eftermiddagen (32.0%).

Hvordan forklarer vi denne forskel? Er patienter for trætte til at blive vaccineret sidst på dagen?

 

Problemet ligger hos sundhedspersonalet

Ifølge forskerne skal de lave vaccinationsrater slet ikke forklares med patienternes adfærd, men med sundhedspersonalets. I USA er det nemlig sådan, at lægepersonalet i løbet af influenzasæsonen manuelt tjekker, om en fremmødt patient skal tilbydes en vaccine. Herefter tilbyder de vaccinen til patienten, og bestiller den til dem.

Forskerne foreslår, at sundhedspersonalets stigende beslutningstræthed i løbet af dagen er én af årsagerne til den faldende vaccinationsrate – jo flere patienter de ser, og jo mere bagud de kommer med dagens opgaver, jo mindre overskud har de til manuelt at undersøge, hvorvidt en patient bør tilbydes vaccinen.

At beslutningstræthed skulle være årsagen til de faldende vaccinationsrater bestyrkes bl.a. af, at forskerne ser en midlertidig stigning i vaccinationsraten på lægeklinikkerne efter sundhedspersonalets frokostpause.

Denne tendens minder meget om et andet populært dommerstudie (Danziger et al., 2011), hvor dommeres tilbøjelighed til at give indsatte prøveløsladelse gradvist falder i løbet af dagen. Om morgenen giver de prøveløsladelse til omtrent 65% indsatte, mens dette tal daler til næsten 0% før frokost. Lige efter frokost giver dommerne igen prøveløsladelse til omtrent 65% indsatte, og igen daler tallet hen ad eftermiddagen.

 

Simple reminders øger andelen af patienter, der lader sig vaccinere

Forskerne fra University of Pennsylvania testede også, hvorvidt en simpel reminder til sundhedspersonalet kunne øge vaccinationsraten i lægeklinikkerne.

I en kontrolgruppe lod man fortsat sundhedspersonalet tjekke patienternes vaccinestatus manuelt, mens man i en testgruppe sendte sundhedspersonalet automatiske reminders via det elektroniske patientsystem, hver gang en vaccineberettiget patient mødte op i lægeklinikken. Ganske glædeligt fandt de, at reminderen øgede andelen af vaccinerede patienter med hele 9,5 pct. point i testgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

 

Kvaliteten af diagnosen afgør effekten af dine adfærdsinterventioner

Det væsentlige i studiet fra Pennsylvania er ikke, at reminders øgede andelen af vaccinerede patienter. Med andre ord: hvis du har en adfærdsproblematik, så lad være med at bruge dette studie som anledning til at tæppebombe dine interessenter med reminders.

Det væsentlige i studiet er derimod, at de bedste adfærdsinterventioner oftest hviler på en rigtig god adfærdsdiagnose. Havde forskerne fra Pennsylvania f.eks. ikke sat sig ind i, hvordan vaccinerne blev bestilt, så kunne de med stor sandsynlighed have fundet på andre mindre effektive adfærdsinterventioner, herunder:

  • Reminders til patienter
  • Patientbøder for udeblivelser
  • Skræmmekampagner over, hvor farlig influenza kan være

 

Ingen af ovenstående adfærdsinterventioner målretter sig sundhedspersonalets beslutningstræthed, og når derfor ikke ind til kernen af adfærdsproblematikken.

Et eksempel på en dårlig adfærdsdiagnose og en endnu dårligere adfærdsløsning kommer fra Lægehuset i Kolding. De er udfordret af for mange patientudeblivelser, og har derfor forsøgt at implementere en adfærdsløsning i form af et glascylinder i receptionen; hver gang en patient udebliver, putter personalet en bold i glasset:

Dette er en dårlig adfærdsløsning af mange årsager; dels når den ikke ud til målgruppen af udeblevne patienter, som lægeklinikken forsøger at adfærdspåvirke (de befinder sig jo alle andre steder end i lægeklinikkens reception), dels skaber det en negativ social norm, som indirekte legitimerer udeblivelser over for de pligtopfyldende patienter, der er mødt op til tiden.

 

“One size fits all”-løsninger virker sjældent

Selvom ideen om et glascylinder og nogle farvestrålende bolde måske har været effektivt til at fremme ønsket adfærd i andre sundhedsdomæner (de eksempler kunne jeg godt tænke mig at se bevis på..), så er det altså ikke tilfældet med udeblivelser fra lægesamtaler.

Adfærdsdesign kan løse mange problemer – men det kræver først og fremmest en god adfærdsdiagnose.

Sidder du inde med andre eksempler på gode og dårlige adfærdspåvirkninger i sundhedssektoren, så hører vi gerne fra dig! 🙂

 

*Vaccinationsrate = procent af alle egnede** patienter, som bestilte en influenzavaccine.

** Egnede patienter = patienter på deres første lægebesøg i influenzasæsonen. Ikke medregnet i denne gruppe er patienter, som har et opfølgningsbesøg, som allerede er vaccineret, som for nylig har skiftet læge, eller som slet ikke har haft et lægebesøg.

 

Kilder:

1. Sundhedsstyrelsen (2017). https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/stadig-flere-med-kronisk-sygdom-bliver-vaccineret-mod-influenza

2. Kim et al. (2018). https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2702210

3. Danziger et al. (2011). http://www.pnas.org/content/early/2011/03/29/1018033108

4. JV (2018. https://www.jv.dk/kolding/Laege-i-Kolding-har-haft-60-udeblivelser-paa-en-maaned-Det-er-uartigt-og-mangel-paa-respekt/artikel/2637369



Tilmeld dig /KL.7's nyhedsbrev

Nysgerrig på, hvordan du skaber succesfulde adfærdsændringer? 

Tilmeld dig /KL.7’s nyhedsbrev og få 2 videoer med konkrete værktøjer allerede i dag. Vi sender også en tjekliste, der svarer på, om adfærdsdesign kan hjælpe dig.

Vi glæder os til at dele spændende indsigter fra adfærdsvidenskaben med dig løbende. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.  

Sådan behandler vi dine data, når du tilmelder dig nyhedsbrevet: Læs /KL.7's persondatapolitik.

Tusind tak for tilmeldingen. Du får en mail om et par minutter med videoer og tjekliste. Vi skrives ved om et øjeblik!