Nudging er populært som aldrig før, men der hersker en del forvirring om, hvad begrebet egentlig betyder. Der er blevet brugt meget energi på at definere og afgrænse, hvad det betyder – herunder, hvordan nudging og adfærdsdesign adskiller sig fra hinanden.

I /KL.7 har vi også tidligere deltaget i kampen om definitioner i forsøget på at skille skidt fra kanel i en påfaldende pludselig strøm af adfærdseksperter. Men vi vil egentlig hellere bruge energien på rent faktisk at løse nogle problemer ude i den virkelige verden. Med mindre man er professionel filosof, så løser man meget få egentlige problemer ved at bruge krudt på små begrebslige forskelle, som omverdenen er fuldstændig ligeglade med. Resultatet er blot forvirring og svækket gennemslagskraft for vores unge disciplin.

“Nudging” er et alt for simpelt ord

Grunden til, at vi i /KL.7 valgte at kalde vores ydelse for adfærdsdesign, var at være tro mod disciplinens egne principper om at forenkle kommunikation. “Nudging” er et engelsk ord, som ofte oversættes til “puf” på dansk. Adfærdsvidenskaben kan bruges til meget(!) andet end at “puffe” til mennesker. Samtidig er nudging en metafor, som mennesker kan fortolke forskelligt. Sådan et ord ville vi ikke selv anbefale vores kunder at bruge.

Adfærdsdesign består derimod af velkendte, danske ord og kræver ingen særlige forudsætninger at forstå. Adfærdsdesign består af at lave nogle konkrete løsninger, som skaber en ønsket adfærd, på samme måde som møbeldesign betyder at designe konkrete møbler. At begge discipliner kræver særlig viden og kompetencer er underforstået.

Adfærdsdesign har, siden vi introducerede begrebet i Danmark i 2011, spredt sig som alternativ betegnelse til nudging. Nogle forsikrer, at de både laver adfærdsdesign og nudging og anvender begge begreber i titler og kommunikation. Formodentligt til stort besvær for dem selv og forvirring for modtagerne.

Her får du vores meget praktiske tilgang til, hvad adfærdsdesign består af:

1. Adfærdsvidenskab

2. Designmetode

3. Data

Oversat til almindelig dansk: vi designer konkrete løsninger ud fra viden om menneskers faktiske adfærd, og så måler vi, om løsningerne skaber den ønskede adfærd. Mere kompliceret behøver det sådan set ikke at være.