Kunde
Alka Forsikring
Kunde
Alka Forsikring
Service
Behavioural Solution
Domæne
Digital Adfærd
I mange år har forsikringsbranchen været præget af den samme kollektive forståelse: forsikringer er komplekse produkter, og derfor skal der en mægler til for at kunne sælge dem. Denne præmis har i høj grad rammesat forsikringsselskabernes salgsindsats, hvor man som udgangspunkt har skabt leads online, mens selve salget er blevet faciliteret af en mægler.
Et visionært onlineteam i Alka satte sig for at udfordre denne tankegang og accelerere salget af forsikringer online med /KL.7s hjælp. Deres idé var at designe hjemmesiden, købsflowet, mails – kort sagt hele den digitale brugerrejse – efter den ultimative menneskecentrering: ved at bruge adfærdsdesign.
Klassiske UX-redskaber havde endnu ikke formået at løse problemet, fordi de ofte fokuserer på konventioner omkring mediet, og ikke hvordan mennesket forholder sig til og køber produktet.
Med afsæt i adfærdspsykologien og splittest identificerede vi de væsentligste barrierer for potentielle kunders køb af forsikringer online.
Herefter re-designede vi hele den digitale tilstedeværelse for at imødekomme de oplevede barrierer. Alkas købsflow blev i sidste ende gjort langt mere intuitivt ved hjælp af systematisk splittestning og traditionelle adfærdsdesignteknikker som kropslig kognition og beslutningsarkitektur.
Alkas fokus på at udvikle Alka online og lave digitale loyalitetsskabende aktiviteter fik Alkas onlinesalg til at vokse fra 12 % til 30% af det samlende forsikringssalg over to år.
Alkas onlinesalg voksede fra 12 % til 30%
PROJEKTANSVARLIG
Mikkel er en af landets førende rådgivere om den datadrevne organisation. Med en PhD i IT-design og som medforfatter på bogen Data – Virksomhedens nye grundstof er han en flittigt brugt oplægsholder og rådgiver for store og små, offentlige og private virksomheder. Mikkel sidder endvidere i regeringens ekspertgruppe for dataetik.
Tag fat i Mikkel eller se resten af holdet bag /KL.7 her.