1-DAGS INTENSIVT KURSUS

Vil du lære at forstå dine kunder og deres adfærd og at sælge flere forsikringer (også online), så er adfærdsdesign et rigtig godt redskab.

 

Adfærdsdesign handler om ”rigtige” menneskers adfærd. Det handler om at måle, analysere og forstå adfærden for derefter bruge denne viden til at skabe en ny adfærd (den ønskede) – fx at købe en forsikring.

 

På dette kursus bliver du introduceret til adfærdsdesign som videnskab og redskab, og til hvordan du bruger det systematisk til at identificere, analysere og forstå dine kunders eksisterende adfærd.

 

Du vil også lære, hvordan du på baggrund af din analyse, kan skabe kommunikation, UX og nye produkter, der bl.a. øger konvertering (online).

 

”Samarbejdet med /KL.7 har løftet værdien af de løsninger, vi har lavet, til et helt andet niveau. Både for kunderne og for virksomheden. Og mindst lige så vigtigt, har /KL.7s dybe teoretiske indsigt varigt ændret måden, vi arbejder med hver eneste af vores løsninger på nu.”
– Christina Ernst Testrup,  UX- og Adfærdsdesigner Alka

 

Kurset er primært tiltænkt dig, der arbejder med digitalt design, UX, produktudvikling og/eller mere generel kommunikation af forsikringsprodukter.

På kurset får du bl.a. svar på:

 

  • Hvorfor så mange potentielle kunder falder fra undervejs i købsprocessen
  • Hvorfor det er så svært at beslutte sig for en forsikring
  • Hvorfor forsikring er så uinteressant, at kunder aldrig skifter, når forsikringen først er tegnet
  • Hvorfor der bliver begået så meget snyd og dyre fejl, når kunder indberetter skader

 

Forsikring er et meget komplekst produkt, som helt almindelige mennesker har meget svært ved både at forstå og ikke mindst interessere sig for.
Det giver sig til udtryk på flere uønskede måder, bl.a. dem, der er listet herover.

 

Adfærdsdesign tilbyder en værktøjskasse, der gør dig i stand til at opdage og imødekomme de psykologiske snubletråde, dine kunder ofte falder over.

Detaljer om kurset

Kursets indhold

Du får en grundlæggende indføring i, hvad adfærdsdesign er. Når du er blevet bekendt med de mest basale aspekter af adfærdsdesign, vil du igennem dine nye adfærdsdesignbriller kunne se på forsikringsprodukter med nye øjne. Vi tager dig igennem hvordan ”rigtige” mennesker opfatter forsikringsprodukter, og hvilke psykologiske barrierer, det indebærer i forhold til kommunikation og salg af forsikringer.

 

Dette kursus er vigtigt for dig, hvis du vil:

  • Være i stand til at forstå og imødekomme(/fjerne) de psykologiske snubletråde, der leder til uønsket adfærd (skadesandmeldelsesfejl, ikke-køb mm.) i kundernes forsikringsmæssige beslutningsprocesser
  • Have konkrete redskaber til at øge salget af forsikringer især online
  • Designe mere ”menneskevenlige” produkter i fremtiden
  • Have konkrete redskaber til at måle, om dine tiltag har den ønskede effekt

 

Efter kursusdagen er omme, har du fået:

  • En indføring i adfærdsdesign, og hvordan ”rigtige” mennesker forstår forsikring
  • Konkrete metoder til at identificere, analyserer, og forstå dine kunders adfærd ud fra en adfærdsvidenskabelig tilgang
  • Konkrete metoder til at designe interfaces, kommunikation og produkter, med udgangspunkt i adfærdsvidenskab
  • Konkrete metoder til at måle og følge op på dine tiltag, om det så er nye produkter eller en ny knaptekst.

 

Og du har lært:

  • Hvordan du øger træfsikkerheden på dine fremtidige tiltag indenfor UX, kommunikation og produktudvikling.

Tid og sted

Kurset varetages af vores adfærdseksperter inden for digital produktudvikling og UX og veksler mellem oplæg, øvelser, refleksion og demonstration af metoder.

 

Holdstørrelsen er begrænset til 10 personer, for at bringe dine egne erfaringer og problemstillinger i spil. Det er helt essentielt for os, at kurset er tilrettelagt, så du går fra det med konkrete redskaber til dit videre arbejde.

 

Hvem kan deltage?

Kurset er primært tiltænkt dig, der arbejder med digitalt design, UX, produktudvikling og/eller mere generel kommunikation af forsikringsprodukter.
Kurset afholdes på Overgaden Oven Vandet 10, 1 (1415, København K) mellem kl. 9.00-16.00, d. 28. november. Ved forespørgsel kan der være mulighed for at afholde kurset på alternativ beliggenhed.

 

Prisen er kr. 4.850,- (ekskl. moms) pr. deltager og inkluderer forplejning og materialer.

Dine undervisere på kurset

Profilbilleder_0001_Simon-06

Simon er med-stifter i /KL.7, og den førende ekspert i Danmark om brug af adfærdsdesign i den finansielle sektor. Med speciale i hvordan kunder opfatter finansprodukter, har Simon stået for design af brugergrænseflader, kommunikation og nye produkter de sidste syv år. Mest prominent som en af hoveddesignerne bag hele Alka’s digitale univers.

Simon Bentholm

Partner
Profilbilleder_0003_Mia-1

Mia har stor erfaring med design af digitale brugeroplevelser, konceptudvikling og brugerundersøgelser fra over 4 års arbejde som Digital Forretningsudvikler i Coop. Hun har blandt arbejdet med mobilbetaling i Coops medlemsprogram og haft et tæt samarbejdet med Coop Bank og Coop Payment Platform.

I /KL.7 har Mia beskæftiget sig meget med digitale interfaces til forsikring og bank, især med optimering af online køb og formidling af forsikring.

Mia Thiesen

Adfærdsdesigner / Servicedesign & UX
Profilbilleder_0007_Kristian-07

Med speciale i, hvordan mennesker afkoder information og forstår abstrakte produkter og fænomener arbejder Kristian især med at gøre det komplekse let forståeligt.

Han har arbejdet med adfærdsdesign i den finansielle sektor for kunder som Danica Pension, Alka, Danske Bank, BEC og Lærernes Pension.

Kristian Sørensen

Adfærdsdesigner / Kommunikation & Sprog

Relaterede cases

Alka fordoblede onlinesalget af forsikringer

Hvordan sælger man et komplekst produkt på nettet, når kunden ikke har mulighed for at snakke med en mægler?