Kemi i børnehøjde

Udfordringen

Hvordan oplyser man småbørnsforældre om problematiske kemiske stoffer uden at lave en skræmmekampagne?

Løsningen

Enkelte og effektive råd blev udvalgt til en kampagne, med afsæt i en adfærdsafdækning af målgruppen, der viste, hvilke områder, der rummede det største potentiale for at flytte adfærd. Kampagnen blev rullet ud via sociale medier, bloggere, partnerskaber, PR, styrelsernes hjemmeside samt app’en ’Min baby’.

Resultatet

24 % af alle forældre med børn på 0-3 år havde kendskab til kampagnen, mens 29 % i den primære målgruppe havde kendskab (ikke-akademisk uddannelsesbaggrund og husstandsindkomst på under 500.000 kr.).

Resultatet

75%
Over 75 % i primærmålgruppen havde efter kampagnen ændret adfærd eller konkrete planer om at ændre deres adfærd ift. udluftning, opbevaring af opvasketabs, opbevaring af hovedpinepiller og /eller barnets indtag af tun.

Et spadestik dybere…

Udfordringen

Kemiske stoffer er en uundværlig del af vores hverdag. De er med til at gøre livet lettere – f.eks. gør de regntøjet vandafvisende, at computeren ikke bryder i brand, og at ansigtscremen ikke rådner. Nogle kemiske stoffer kan dog være problematiske for mennesker og miljø. Særligt udsatte er små børn, som pga. deres størrelse, adfærd og udviklingsstadie, er ekstra følsomme over for skadevirkninger som eksempelvis allergiske reaktioner, nedsat fertilitet, kræft, mv.
Da kemikalieeksponeringen kommer fra mange forskellige kilder, gik fire styrelser – Miljø- Sundheds-, Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen – i 2017 sammen om at lave en evidensbaseret kampagne, der skulle begrænse 0-3-åriges udsættelse for problematiske kemiske stoffer i hjemmet. Dette skulle gøres ved at understøtte en oplyst kemikaliekultur hos forældrene. Men hvordan oplyser vi forældre om faren ved kemikalier uden at lave en skræmmekampagne eller en kampagne med løftede pegefingre, der samtidig flytter adfærd og ikke kun viden?

Løsningen

Der er mange steder, at sætte ind, hvis man som forælder ønsker at beskytte sit barn mod problematiske stoffer; f.eks. i madlavningen, i den personlige plejeprodukter, i rengøringen, og i medicinen. Der er så mange områder, at de færreste forældre kan overskue dem alle i en travl hverdag.
Første skridt i udviklingen af kampagnen var derfor at udvælge nogle enkelte og effektive råd, som kampagnen skulle bygges op om. Rådene blev udvalgt med afsæt i en adfærdsafdækning af målgruppen, der viste, hvilke områder rummede det største potentiale for at flytte adfærd. Næste skridt var et adfærdsstudium, hvor dele af kampagnematerialet blev testet på 20 forældre over 2 uger. Indsigter fra adfærdsstudiet informerede den endelige version af kampagnen, som blev udrullet med fem konkrete og handlings- anvisende råd til småbørnsforældre (se infografik til højre).
Kampagnen blev rullet ud via sociale medier, bloggere, partnerskaber, PR, styrelsernes hjemmeside samt app’en ’Min baby’.

Resultatet

Kampagneevalueringen, som blev foretaget blandt 1.279 forældre med børn på 0-3 år, viste at:
Ø 24 % af alle forældre med børn på 0-3 år havde kendskab til kampagnen, mens 29 % i den primære målgruppe havde kendskab (ikke-akademisk uddannelsesbaggrund og husstandsindkomst på under 500.000 kr.).
Ø 83 % i primærmålgruppen oplevede, at kampagnens budskaber i høj grad eller i nogen grad er relevante.
Ø Over 75 % i primærmålgruppen havde efter kampagnen ændret adfærd eller konkrete planer om at ændre deres adfærd ift. udluftning, opbevaring af opvasketabs, opbevaring af hovedpinepiller og /eller barnets indtag af tun.
KENDERE AF DET SPCIFIKKE RÅD
Endvidere viste interview med fagpersonale, at de fandt kampagnens budskaber og materialer relevante og brugbare til at indgå i en dialog med forældre fremadrettet om kemi i hverdagen. Samtidig fremhævede fagpersonalet, at materialet
var visuelt flot og overskueligt, og ikke for informationstungt.

Vil du høre mere om projektet?

Christian Mølgaard

Partner / Adfærdsstrateg
Kampagner & Sundhed

Læs om andre cases

Sikker adfærd på nettet

Danskerne beskytter sig ikke mod IT-kriminalitet. Hvordan udruster man borgere og virksomheder til at udnytte de digitale muligheder mere sikkert?

Alka fordoblede onlinesalget af forsikringer

Hvordan sælger man et komplekst produkt på nettet, når kunden ikke har mulighed for at snakke med en mægler?

Mindre skrald i nattelivet

Hvordan påvirker man unge festgængere i København til at smide mindre affald i nattelivet med adfærdsdesign?

Målrettet ledelsesudvikling

HR-afdelingen i en større dansk medicinalvirksomhed erkendte behovet for tilpassede udviklingsforløb for nyansatte ledere. Men hvordan tilbyder man målrettet og relevant udvikling for den enkelte leder?

Københavns Kommune halverede antallet af skod

Hvordan får man rygere til at benytte askebægrene på stationer frem for for at smide deres skod på jorden?

Her er en overskrift

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.