Indbrudsforebyggelse

Udfordringen

Hvordan får vi danskerne til at indbrudssikre deres hjem – uden at øge utrygheden?

Løsningen

Resultatet blev en ’Forebyggelsespakke’ til borgerne og en todelt pakke til grundejerforeningsformændene i form af ’Foreningens indbrudstiltag’ og ’Foreningens beredskabspakke’.

Resultatet

Fire ud af fem borgere, der havde modtaget pakken, rapporterede at have udført ét eller flere indbrudsforebyggende tiltag.
80%

Fire ud af fem borgere, der havde modtaget pakken, rapporterede at have udført ét eller flere indbrudsforebyggende tiltag.

Et spadestik dybere…

Udfordringen

Danmark har én af de højeste indbrudsrater i hele OECD. Og i modsætning til næsten alle andre former for kriminalitet, er sandsynligheden for at få indbrud ikke faldet siden årtusindskiftet. Bekymringen for indbrud fylder derfor meget i hverdagen for mange danskere – f.eks. viser tal fra TrygFonden, at én ud af fire er bange for at opleve indbrud i hjemmet. Hvilket bl.a. skyldes mediernes dækning, hvor der sættes lighedstegn mellem indbrud og hjemmerøveri.
Spørgsmålet er: Når indbrud bekymrer så relativt mange danskere, hvorfor gør vi så ikke mere for at forhindre indbrud? TrygFonden bad /KL.7 om hjælp til at udvikle to ’kits’/pakker ét til borgere og ét til grundejerforeningsformænd som prototyper, der ville få danskerne til i højere grad at handle indbrudsforebyggende, uden at øge utrygheden i samfundet.

Løsningen

TrygFonden ved alt om, hvordan vi mest effektivt sikrer private hjem mod indbrud (jf. rapporten ’Hvad virker’, 2017). Til gengæld mangler vi viden om, hvad der motiverer danskerne til at indbrudsforebygge – uden at det ender i en skræmmekampagne, der samtidig øger utrygheden.
Første del af løsningen bestod i at finde frem til et designDNA for tonen og indholdet i pakkerne. Til det formål gennemførte vi en større afdækning af problemstillingen via interview med 13 eksperter i risikoopfattelse og indbrudsforebyggelse fra hele verden, samt borgere og grundejerforenings-formænd. Desuden udførte vi et adfærdsvidenskabeligt survey-eksperiment blandt de to målgrupper. Surveyen testede effekten af forskellige adfærdsprincipper på oplevet tryghed og intention om at indbrudssikre sit hjem.
Anden del af løsningen bestod i at omsætte indsigter fra adfærdsstudiet til konkrete elementer til de to pakker. Resultatet blev en ’Forebyggelsespakke’ til borgerne og en todelt pakke til grundejerforeningsformændene i form af ’Foreningens indbrudstiltag’ og ’Foreningens beredskabspakke’.
Prototyper af pakkerne blev delt ud på et borgermøde og igennem TrygFondens nyhedsbrev. Her prætestede vi, om pakkerne flyttede faktisk adfærd i målgrupperne uden at øge deres utryghed.

Resultatet

Svaret er ja! Fire ud af fem borgere, der havde modtaget pakken, rapporterede at have udført ét eller flere indbrudsforebyggende tiltag. Indbrudsforebyggende tiltag var fx at bruge en tjekliste ift. hvor langt de var i deres indbrudssikring (80 %), bruge en målesnor til deres hæk og klippe den hvis nødvendigt (31 %), at hænge en tænd-sluk lampe op (67 %), mm. Endvidere skrev 91 % af borgerne sig selv eller andre op til den endelige pakke, mens 78 % af grundejerforeningsformændene gjorde det samme.

Vil du høre mere om projektet?

Lilie Darsø

Adfærdsanalytiker / Forebyggelse

Læs om andre cases

Øget brug af hæve-/sænkeborde

Kontormedarbejdere bruger op til 12 timer om dagen på at sidde ned, og mange af disse timer tilbringes på jobbet. Så hvordan får man kontormedarbejdere til at bruge deres hæve-/sænkeborde mere?

Københavns Kommune halverede antallet af skod

Hvordan får man rygere til at benytte askebægrene på stationer frem for for at smide deres skod på jorden?

Fra just-in-case til just-in-time ledelsesudvikling

HR-afdelingen i en større dansk medicinalvirksomhed erkendte behovet for tilpassede udviklingsforløb for nyansatte ledere. Men hvordan tilbyder man målrettet og relevant udvikling for den enkelte leder?