Foredrag

Vi har mange års erfaring med undervisning, foredrag, workshops og formidling, og vi kommer gerne forbi jeres fyraftensmøde som kick off på en proces eller som konkret kompetenceløft af jeres medarbejdere. I bestemmer selv formatet, men herunder er nogle af de emner, vi brænder for og formidler med stor intensitet og viden:

 

 

1. Datarevolutionen

Data og digitalisering står som nogle af de mest afgørende strategiske ressourcer for såvel private virksomheder i hård konkurrence på produktivitet og loyalitet som offentlige myndigheder i jagt på besparelser og velfærdsforbedringer. Men hvorfor er data pludselig så afgørende at mestre? Hvordan gør de bedste? Og hvad betyder det for min organisation? Se eksempler på måder at høste og anvende data i virksomhedens forskellige funktioner og som overordnet strategi. Hør om muligheder med Big Data og få inspiration fra self-tracking tendensen, hvor tracking af egne data er med til at forbedre produktivitet, sundhed og fitness.

 

 

 

 

 

2. Besparelseskommunikation og borgermobilisering

Hvad gør offentlige ledere, når de skal imødekomme stigende serviceforventninger med færre ressourcer? Vi gennemgår de vigtigste elementer i at få vendt stemningen, få borgere og virksomheder med på vognen og få besparelser omsat til velfærdsinnovation. Baggrundsartikler her og her.

3. Den nye medieøkologi

Hvorfor rykker megen markedsføring og kommunikation ind i mediernes indhold, på smartphone apps eller i græsrodslignende sociale mobiliseringer? Hvorfor vælger nogle organisationer at inddrage forbrugere og interessenter i en læringsrejse, snarere end at massemarkedsføre et budskab? Hvis du er parat til at stå tidligt op, og har du interesse for nutidens og fremtidens medielogik, så tager vi dig med på en safari rundt i de vigtigste tendenser og muligheder for din organisation.

4. Brug de nye spilleregler til at skabe værdi

Du kan lige så godt vende dig til det: der bliver kun mindre af det, du kender – fx olie, talenter, penge, tid, opmærksomhed – og mere af det, som du ikke kender, nemlig kompleksitet, teknologi og fremmedsprog som fx kinesisk. I det 21. århundrede bliver det derfor begrænsningens kunst, der danner vilkår for dig som menneske, som direktør eller ven. Men hvordan navigerer du i den verden? Kan du konvertere begrænsninger til værdi, så bliver du fremtidens vinder? Foredraget er en konkret introduktion til et nyt tankesæt, der skal konvertere begrænsning til værdi vha. spilleregler som ledelsesværktøj.